|
|

Enkeltstående virksomheder
Uanset om der er behov for en enkeltstående forsikringsrevision eller et løbende
samarbejde, hvor vi overtager alt vedrørende virksomhedens forsikringsforhold, vil
vi skabe værdi for dig og din virksomhed.
For at kunne yde dig den bedste rådgivning er det nødvendigt, at vi lærer din virksomhed
grundigt at kende. I samarbejde med dig laver vi en effektiv analyse af dine risikoforhold
samt en revision af nuværende forsikringsdækning.
Vi udarbejder en specificeret forsikringsanalyse og sammenligner de nuværende forsikringer
med virksomhedens reelle behov for dækning.
Vi beskriver virksomhedens ønsker og krav til forsikring i et udbudsmateriale. Når
du har godkendt vores oplæg, indhenter vi tilbud fra flere forsikringsselskaber.
Selskaberne, der skal deltage i udbudsrunden, vælger vi i fællesskab.
Når vi modtager tilbuddene fra de valgte forsikringsselskaber, analyserer vi dem
og stiller kritiske spørgsmål. Resultatet beskrives og vurderes i en rapport. På
den måde får du et klart overblik over fordele og ulemper ved de forskellige selskabers
tilbud.
Du vælger herefter hvilket forsikringstilbud, der lever bedst op til dine forventninger.
Når policerne modtages, kontrollerer vi naturligvis om disse er i overensstemmelse
med det tilbudte.
Afhængigt af dit behov, udvikler vi de fornødne IT værktøjer, der vil gøre det nemt
for dig at administrere dine forsikringer.
|